Som i årene før Covid-19-krisen, "jo højere uddannelsesniveau, jo lavere er risikoen for arbejdsløshed".
I tredje kvartal af 2022 registrerede 2019 medlemslande af PES-netværket et fald i arbejdsløsheden sammenlignet med samme kvartal sidste år, og i atten lande var den gennemsnitlige arbejdsløshed lavere end i tredje kvartal XNUMX.
Særligt personer med tertiære kvalifikationer nød godt af den gode økonomiske udvikling i første halvår af 2022, men arbejdsløsheden for personer med lavt kvalifikationer faldt også markant i XNUMX medlemslande, men den nuværende udvikling kan dog reducere mulighederne for ukvalificerede personer igen.
Siden 2013 har arbejdsløsheden for personer med lavt kvalifikationer været faldende, denne tendens – efter en lille stigning i årene 2020 og 2021 af pandemierne – fortsætter igen i 2022. Arbejdsløshedsprocenterne for personer med mellem og høje kvalifikationer følger også denne tendens.
Figur 1: Gennemsnitlig arbejdsløshed i EU-medlemsstaterne fordelt på uddannelsesniveau fra 2019 til 2021
Kilde: Database - Eurostat une_educ_a
I de internationalt sammenlignelige arbejdsmarkedsdata er personer klassificeret efter følgende formelle kvalifikationsniveauer:
– ISCED niveau 0-2 (mindre end grundskole, grundskole og ungdomsuddannelse) herefter benævnt "personer med lave kvalifikationer".
– ISCED niveau 3 og 4 (gymnasium og post-gymnasial non-tertiary uddannelse) herefter benævnt "personer med mellemliggende kvalifikationer".
– ISCED niveau 5-8 (tertiær uddannelse) herefter benævnt "personer med høje kvalifikationer"
Arbejdsløsheden (15 til 74 år) for personer med lave kvalifikationer i Europa var i gennemsnit 12.2 % i tredje kvartal af 2022. Medarbejdere med mellemstore kvalifikationer havde en meget lavere risiko for at blive arbejdsløse med 5.7 %, og for personer med høje kvalifikationer satsen var endda kun på 3.7 %. Den gennemsnitlige arbejdsløshed for alle uddannelsesniveauer var således under niveauet før krisen (sammenlignet med tredje kvartal 2019).
Figur 2: Gennemsnitlig arbejdsløshed i EU-medlemsstaterne fordelt på uddannelsesniveau; 3rd kvartal 2019 til 3rd kvartal 2022
Kilde: Database - Eurostat une_educ_q
Ikke kun på tværs af EU-gennemsnittet, men for alle medlemslande af PES-netværket, gælder følgende: høje arbejdsløshedsrater for personer med ISCED-niveau 0-2, arbejdsløshedsrater på niveau med den samlede sats for personer med mellemstore kvalifikationer og betydeligt lavere takster for personer med videregående uddannelse.
Udviklingen i arbejdsløshedsprocenten efter uddannelsesniveau viste bemærkelsesværdige forskelle på tværs af medlemslandene i PES-netværket over en treårig sammenligning. I ni lande var arbejdsløsheden for personer i alle ISCED-kategorier lavere end i tredje kvartal 2019. I tolv lande faldt arbejdsløsheden for personer med lavt uddannelsesniveau, og sytten lande registrerede et fald i arbejdsløsheden andelen af personer med et videregående uddannelsesniveau i en treårig sammenligning.
På trods af faldet i arbejdsløsheden for personer med lavt kvalifikationer i tolv europæiske lande, forblev risikoen for at blive arbejdsløse høj i denne gruppe af personer: i gennemsnit var arbejdsløsheden i Europa i tredje kvartal 2022 2.1 gange så stor som for personer med mellemliggende kvalifikationer og 3.3 gange højere end for personer med tertiære kvalifikationer.
I Sverige, Tjekkiet og Slovakiet var forskellen særlig stor i tredje kvartal af 2022: Arbejdsløsheden for personer med lavt kvalifikationer var 8.3 gange højere end for personer med høje kvalifikationer i Sverige, 13.9 gange i Tjekkiet og 14.9 gange. i Slovakiet.
Figur 3: Gennemsnitlig arbejdsløshed i medlemslandene i PES-netværket efter uddannelsesniveau 0-2 og 5-8 (lavt og højt kvalifikationsniveau) i tredje kvartal af 2022
Disse tendenser er også bemærkelsesværdige, for så vidt som antallet af ledige og beskæftigede samlet set (15 til 74 år) har været stigende i årevis, men antallet af personer med lavt kvalifikationsniveau på arbejdsmarkedet har været faldende.
Uddannelsesniveauet ændrede sig markant i retning af videregående uddannelse i treårsintervallet som i årene før; vækstraten for denne gruppe af personer var 9.7 % i gennemsnit i Europa (sammenligning af tredje kvartal 2022 med tredje kvartal 2019).
Figur 4: EU-27 beskæftigede og arbejdsløse efter uddannelsesniveau (i tusindvis); 3rd kvartal af 2019, 2020, 2021 og 2022 i tusindends
Kilde: Database - Eurostat lfsi_educ_q og une_educ_q
Afsluttende bemærkning: Heldigvis er det flere og flere, der lykkes med at gennemføre en uddannelse ud over den obligatoriske skolegang. Dette er en positiv udvikling, som også er stærkt fremmet af den europæiske ungdomsgaranti og de offentlige arbejdsformidlinger. Ikke desto mindre er en yderligere indsats helt uundværlig, for selvom der er færre personer med lavt kvalifikationer på arbejdsmarkedet, er deres jobmuligheder mærkbart faldende.
Giv en kommentar