Covid-19-krisen og den medfølgende nedgang i den økonomiske produktion i første halvdel af 2020 efterlod dybe spor på det europæiske arbejdsmarked, hvor serviceorienterede sektorer som turisme, handel, luftfart og økonomiske tjenesteydelser som personaleudlejning og kultursektoren er særligt påvirket.
For at afbøde virkningen af krisen implementerede stort set alle medlemslande respektive tilpassede økonomiske instrumenter såsom arbejdstidsjusteringer og jobbevarende foranstaltninger såsom korttidsarbejde. Nogle medlemslande udviklede retsgrundlaget for arbejdsgivere til at frigive medarbejdere på kort sigt med en tilbagevendensoption eller genansættelsesforpligtelse. I mange lande modtog virksomheder, der lider af et fald i efterspørgslen, økonomisk støtte.
Arbejdsløshedsprocenterne var derfor af begrænset anvendelighed på grund af jobbevarende foranstaltninger i mange lande. Indikatorer som fravær fra arbejdspladsen eller antallet af personer uden erhvervsmæssig beskæftigelse skildrede arbejdsmarkedssituationen i 2020 langt mere meningsfuldt.
Antallet af fraværende fra arbejde, som toppede med omkring 36 millioner i andet kvartal af 2020, lå på 19.7 mio. år senere, altså lige lidt over tallene fra andet kvartal 2019, før-kriseåret. Antallet af inaktive personer i andet kvartal af 2020 voksede i forhold til året før med 6 % og var tilbage på niveauet før krisen i andet kvartal af 2021.
Mens arbejdsløsheden i 2020 var 0.4 procentpoint over niveauet i 2019, var arbejdsløsheden i EU 2021-staterne på tværs af det årlige gennemsnit for 27 på 7 %, dvs. 0.2 procentpoint højere end i 2019. Arbejdsløsheden for mænd var på ca. 6.7 % (+0.2 procentpoint over 2019) og kvinders med 7.4 % (+0.2 procentpoint).
Arbejdsmarkedssituationen udviklede sig dog meget forskelligt i de enkelte medlemslande af PES-netværket. Syv lande registrerede et fald i arbejdsløsheden i forhold til 2019, andre lande oplevede en stigning på mellem 0.1 procentpoint (Polen, Bulgarien, Danmark) og 2.5 procentpoint (Island, ingen data for Liechtenstein).
Figur 1: Arbejdsløshedsprocent i 2021 (15 til 74 år) og ændring i procentpoint i forhold til 2019
Kilde: Database - Eurostat une_rt_a; ingen data for Liechtenstein, tidslinjebrud i Norge, afvigende definitioner i Spanien og Frankrig
Ungdomsarbejdsløshedsprocenten (15 til 24 år) forblev i de 25 medlemslande stadig klart over niveauet i 2019 med kun fire medlemslande under niveauet før krisen.
Figur 2: Arbejdsløshedsprocent for unge i 2021 (15 til 24 år) og ændring i procentpoint i forhold til 2019
Kilde: Database - Eurostat une_rt_a; ingen data for Liechtenstein, tidslinjebrud i Norge, afvigende definitioner i Spanien og Frankrig
Langtidsledigheden, som steg mellem 2009 og 2013/14 fra 5.4 til over 11 millioner mennesker som følge af den finansielle og økonomiske krise, fortsatte med at falde i de efterfølgende år, men steg i 2021 igen for første gang i syv år. På tværs af det årlige gennemsnit for 2021 var 2.868 millioner kvinder og 2.987 millioner mænd i alderen 15 til 74 uden arbejde i mere end 12 måneder.
Giv en kommentar