Næsten alle økonomiske sektorer oplevede en klart positiv beskæftigelsesudvikling i de senere år. Mellem 2014 og 2019 var beskæftigelsesvæksten i Den Europæiske Union i gennemsnit 6%; for mænd på henholdsvis 5.7% kvinder med 6.3%. Bare nogle få sektorer som landbrug, minedrift, finansielle tjenester og forsikringstjenester samt tjenester i private husstande var undtagelsen. Virksomheder, der opererer i informations- og kommunikationssektoren, turisme og videnskabelige tjenester samt kunst, underholdning og rekreation, oplevede vækstrater på over 10 procent.
Denne udvikling næsede i andet kvartal af 2020 som et resultat af Covid-19-krisen med 4.7 millioner arbejdspladser (-2.4%) tabt. Situationen slappede let af i tredje kvartal af 2020, men beskæftigelsen faldt fortsat med 1.8% (-3.4 millioner) sammenlignet med året før.
Arbejdsløsheden fortsatte med at falde i stort set alle medlemmer, der blev angivet som et resultat af de reduktionsværktøjer, der blev indført i andet kvartal 2020, voksede dog med 13.2 procent i tredje kvartal 2020 sammenlignet med året før. Samtidig blev anvendelsen af alle instrumenter, der havde til formål at opretholde beskæftigelsen, såsom nedsat arbejdstid eller lignende, reduceret betydeligt. Antallet af medarbejdere, der bruger disse instrumenter, faldt fra omkring fjorten til to millioner (sammenlignet med tredje og andet kvartal i 2020).
Faldet i beskæftigelsesniveauer på grund af pandemien var mærkbar i alle medlemslande i PES-nettet undtagen Malta og Cypern (ingen data tilgængelige for Tyskland).
Medarbejdere i turistsektoren var især berørt i mange medlemsstater. Der var oprettet 1.1 millioner stillinger i denne sektor i løbet af de sidste fem år, begyndende fra andet kvartal 2020, antallet af medarbejdere reduceret i forhold til året før med mere end 1.5 millioner.
Handels- og detailsektoren og levering af andre økonomiske tjenester registrerede også et absolut fald i andet og tredje kvartal af 2020, der oversteg stigningerne i de sidste par år.
Virksomheder, der opererer inden for fremstillings-, transport- og opbevaringssektoren, samt inden for kunst, underholdning og rekreativ sektor oplevede også tab af arbejdspladser.
Udfordringerne i 2020 resulterede dog i vækst i beskæftigelsen i både energiforsyningsindustrien såvel som informations- og kommunikationssektoren. Yderligere job blev også skabt i offentlig administration og virksomheder, der tilbyder finansielle tjenester og forsikringstjenester.
Tabel 1: Beskæftigelsesudvikling efter økonomiske sektorer i EU 27 mellem 2014 og 2019 ændring i beskæftigelsesniveauer i 2nd og 3rd kvartaler 2020 sammenlignet med året før, i tusinder
I andet og tredje kvartal af 2020 udviklede sektorer i netværksmedlemsstaterne sig generelt delvis ens; beskæftigelse i turistindustrien næsedykket i alle medlemslande, og i mange lande viste arbejdspladser inden for både fremstilling og transport og oplagring også en negativ tendens. Beskæftigelsen inden for byggeri faldt generelt, men voksede dog i for eksempel Kroatien, Estland og Tjekkiet.
Virksomheder, der opererer i informations- og kommunikationsindustrien, skabte nye job i mange lande, f.eks. I Slovakiet, Portugal og Ungarn.
Faldet i beskæftigelse for mænd og kvinder var i andet og tredje kvartal på et lignende niveau; fuldtidsstillinger faldt markant stærkere end antallet af deltidsansatte i forhold til året før.
Tabel 2: Ændring i beskæftigelse i 2nd og 3rd kvartaler 2020 sammenlignet med det foregående år for mænd og kvinder, fuldtids- og deltidsstillinger i procent
Giv en kommentar