Fem millioner færre langtidsledige i EU siden 2013, men repræsenterer stadig en enorm udfordring!

Den voksende dynamik på vores arbejdsmarkeder og de resulterende hyppigere jobændringer gør korte perioder med arbejdsløshed ganske normal for et flertal af mennesker i modsætning til vores forældres eller bedsteforældres generationer. En stor andel af de europæiske offentlige arbejdsformidlingers indsats fokuserer på betaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, gøre ledige pladser gennemsigtige og, når det er nødvendigt, også hurtigt sikre jobhenvisninger. Tilfældigt set har arbejdsløsheden dermed mistet noget af sin dramatiske karakter. Langtidsarbejdsløshed er dog stadig en stor udfordring. Risiko for fattigdom, tab af selvtillid og kvalifikationer og radikalt synkende chancer for beskæftigelse er kun nogle få af de negative konsekvenser af langtidsledighed. Derfor fokuserer alle PES-organisationer intensivt og kontinuerligt på strategier til bekæmpelse af langtidsledighed - hvad enten det er gennem forebyggelse eller intensiv indsats rettet mod reintegration af langtidsledige.

Med henblik på europæisk sammenligning (EUROSTAT) er de langtidsledige de, der i undersøgelser, der udføres af de centrale statistiske kontorer i de enkelte lande, for øjeblikket er ledige og har søgt beskæftigelse i mere end et år.

Følgende rapport giver en oversigt over langtidsledighed i europæisk sammenligning.

Andelen af ​​langtidsledige, der har været arbejdsløs i 12 måneder eller længere af alle arbejdsløse i alderen mellem 15 og 74 år har været i europæisk gennemsnit på over 40% siden 2011 og nåede sit triste top i 2014 på 49.3%. Siden da er denne andel reduceret; i det årlige gennemsnit af 2018 udgjorde det 43%. Arbejdsmarkedssituationer i EU-lande er meget forskellige - med LTU-andelen på 10.3% i 2018 på Island og 70.3% i Grækenland.

I 2018 fortsatte andelen af ​​langtidsledige hos alle arbejdsløse fortsat med at synke i EU-gennemsnittet sammenlignet med året før - med 1.7 procentpoint. Otte PES-lande noterede sig en stigning, Litauen med +4.0 procentpoint højest - mens i Luxemburg faldt denne andel med 13.4 procentpoint.

Andelen langtidsledige, mænd og kvinder varierer i gennemsnit kun ubetydeligt i alle EU-medlemslande (Henholdsvis 43.1% 42.8%). I nogle lande var andelen af ​​kvinder dog klart under mændene - i Malta: 22.7% mod 36.%; i Irland: 31.6% mod 40.1%; i Rumænien: 38.6% mod 47.1%. I kun syv lande var andelen af ​​kvinder lidt højere, som for eksempel i Spanien med 43.7% (mænd - 39.6%).

Langtidsarbejdsløshedsudviklingen varierede stærkt i de enkelte medlemsstater i det sidste årti. Mens Sverige og Danmark stadig havde en forholdsvis lav andel langtidsledige i 2008, som fortsatte med at vokse indtil 2015 og derefter faldt i løbet af de sidste par år, havde f.eks. Slovakiet, Kroatien og Bulgarien allerede en meget høj andel langtidsledige ti år siden. I Tyskland er andelen af ​​langtidsledige konstant reduceret siden 2009. En interaktiv tabel i slutningen af ​​denne rapport giver en visualisering af henholdsvis sammenligning af udviklingen i de enkelte medlemsstater.

7.188 millioner langtidsledige blev talt i EU i det årlige gennemsnit af 2018. Udviklingen af absolut antal af langtidsledige i de sidste ti år viser, at det toppede sig i EU i 2013 og nåede et gennemsnit på 12.323 millioner. Denne top blev dog kun observeret i ni af EU-landene. I Tyskland er langtidsarbejdsløsheden konstant faldet siden 2009, og Estland og Ungarn har haft en positiv udvikling siden 2011. I Frankrig, Luxemburg, Østrig og Norge blev denne vækst kun stoppet i 2016. I de resterende medlemslande blev en tendensomvendelse synlig mellem 2012 og 2016.

I 2018 i Bulgarien, Grækenland, Letland og Slovakiet var over 40% af alle langtidsledige arbejdsløse i fire eller flere år. På EU-gennemsnittet er det absolutte antal meget langvarige arbejdsløse opmuntrende fortsat faldende siden 2015.

Langtidsarbejdsløshed er primært koncentreret blandt ældre - I 22 EU-medlemsstater og Norge var over 40% af de ledige i alderen mellem 50 og 74 uden beskæftigelse i 12 måneder eller længere, i Slovakiet og Grækenland henholdsvis 76.2% 79.7%. I aldersgruppen 15 til 24 var denne andel over 40% i kun fem lande: Rumænien (41.3%), Bulgarien (46.5%), Slovakiet (47%), Italien (49.5%) og Grækenland (53%).

Offentlige arbejdsformidlinger spiller en nøglerolle i bæredygtig reintegration af langtidsledige (LTU) tilbage på arbejdsmarkedet. I februar 2016 vedtog EU-Rådet "Henstilling om integration af langtidsledige (LTU) i arbejdsmarkedet".

Denne henstilling anmodede eksplicit om det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlingstjenester (PES-netværket) om at bidrage til overvågningen af ​​dens gennemførelse. Denne interessante rapport opsummerer den nylige udvikling af PES inden for integration af langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet, giver en oversigt over virkningerne af henstillingen, som rapporteret af PES, og skitserer også fælles udfordringer, som PES står overfor.

Følgende interaktive tabel (vælg venligst lande nedenfor) viser andelen af ​​langtidsledige af alle arbejdsløse i PES-netværkslandene siden 2008 i procent / Kilde: Database - Eurostat une_ltu_ain

Andel af langtidsledige pr. Land